Redaktionen på forlaget em

På Forlaget EM forholder vi os åbne og nysgerrige til både debutanter og etablerede forfattere. 

Når du sender dit manuskript med tanke på at udkomme hos os, skal du sende manuskriptet og et følgebrev til kontakt@forlagetem.dk

Skriv i din mail, hvilken redaktør du ønsker at samarbejde med, så vil vi prøve at efterkomme det.

Vagn Remme Larsen

Forlagschef, forfatter og anmelder

Område: Romaner / kortprosa / noveller

Vagn Remme bor i Odder og er forlægger og chefredaktør på forlaget EM og litteraturtidsskriftet uDkAnt. Han stiftede Forlaget EM i 2020. 

Vagn har læst litteraturvidenskab og udover et fuldtidsjob som eventkoordinator i Odense Kommune, bruger han store dele af sit liv på forlagsarbejde og selv at skrive. Hans seneste udgivelse er novellesamlingen Fra hinanden fra 2023. 

Annette Brogaard skriver:
Jeg har holdt øje med Forlaget em siden 2019, hvor jeg som forfatter bidrog til UdKant. Siden har jeg fulgt Vagns gennemførte, eksperimenterede og modige forlag. Som redaktør har Vagn et øje for potentiale og samtidigt en forståelse for at enhver bog er organisk med egne principper. Vores samarbejde, siden antagelsen af mit manuskript, har været grundig og professionel, altid med en hank i passionen for litteraturens verden og de bølger der ruller. Vagn er som redaktør både sjov og hjemlig, hvilket for mig at se er den bedste gødning til en usnobbet snak om at være skrivende og skabende. 

Kontakt: 

Mail: kontakt@forlagetem.dk

Tlf.: 23 86 17 05

Mille Dyre Egegaard

Redaktør, oversætter og korrekturlæser

Område: Romaner / Lyrik / kortprosa / noveller

Mille er uddannet redaktør hos Forlaget Gladiator og redigerer bøger freelance og er også frivillig redaktør på uDkAnt. 

Mille er uddannet cand.mag. i engelsk med bifag i historie og med speciale i The Lost Generation og The Beat Generation. Hun har desuden taget et udvidet kursus i engelsk på Cambridge University.

Kontakt:

Mail: kontakt@forlagetem.dk

Tlf.: 23 86 17 05

Rolf Steensig 

Redaktør, forfatter og manuskriptmentor

Område: Lyrik / kortprosa

Rolf Steensig er bosat i København. Han blev uddannet fra Forfatterskolen i 2005 og udover at skrive digte, arbejder han bl.a. som manuskriptmentor via Dansk Forfatterforening. Rolf er også frivillig redaktør på uDkAnt. Han udkom senest med bogen Afstandspoesi fra 2020. 

Kontakt:

Mail: kontakt@forlagetem.dk

Tlf.: 23 86 17 05

Linda Karen Prahl J. 

Redaktør, forfatter og underviser 

Område: Romaner / kortprosa / noveller

Linda Karen bor i Aarhus. Hun er redaktør på uDkAnt og har været en del af Kulturfabrikkens arbejde siden 2020. Sideløbende arbejder hun freelance som hhv. redaktør, oplægsholder og manuskriptlæser. Hun sidder i Dansk Forfatterforenings bestyrelse for lyrikere, hvor hun bl.a. er en del af redaktionen på Forfatteren. 

Linda Karen er uddannet dansklærer og har en kandidat i generel pædagogik fra Aarhus Universitet. Hun debuterede som forfatter i 2020 med digtsamlingen Stabilgrus. 

Kontakt:

Mail: kontakt@forlagetem.dk

Tlf.: 23 86 17 05