Beskrivelse
Tju Bang baby er et kraftværk af poetiske sammentrækninger om det fertile samfund. En vild dans mellem drift og modstand fra det helt nære i arv og miljø til det universelle i biologien.
Det er en stærk illustration af, hvad der sker med den fertile kvindes sind i håbet om at få børn og familie.
En tour de force ind i de aspekter, vi ellers alt for sjældent taler om, når vi taler om frugtbarhedens udfordringer.
Uddrag fra Tju Bang Baby:
Liam Gallagher har børn med hvem som helst. Jeg vil bare have klippet spidserne som jeg plejer. I de store spejle flimrer sollyset fra den trafikerede vej, hvor jeg for otte år siden var sikker på at jeg havde mødt den rigtige. Damefrisøren kalder mig skat. Hendes svigerdatter er fyrre for længst, har mistet første barn flere gange. Jeg orker ikke min historie. Det nok skal lykkedes. Bliv ved med at skrive. I Roms nattemørke lover jeg en kollega at skrive videre, at historien ender godt. Lukket. For en gangs skyld. Jeg opsøger naturen, går og går i de samme tennissko. Liam Gallaghers børn er på Instagram. Daddys girl. Daddys son. Der står han live i The white room og synger Round are way i 1995. Våd af sved og mikrofonen helt inde mellem læberne til mit stille pigehjerte. Tiden er ikke til at begribe. Grene knækker under min vægt og dråber af tidligere regn falder fra skovens træer. Oppe på beatet er en følelse. Snart kommer endnu en lysning; britpop rundt og rundt om de samme våde stammer.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.